Om kurset
Drømmer du om at arbejde inden for social- og sundhedsområdet, men har brug for at styrke dit danske sprog, før du går i gang med de faglige moduler?
Dette forberedende forløb er udviklet til personer med dansk som andetsprog, der ønsker en tryg og overskuelig vej ind i SOSU-faget. Du styrker både dit danske sprog og dit kendskab til social- og sundhedsområdet, så du bliver bedre rustet til at arbejde med borgere og til at fortsætte på den fleksible vej mod en faglært social- og sundhedshjælper.
Forløbet begynder med en individuel kompetencevurdering (IKV), hvor dine erfaringer og kompetencer bliver vurderet. På den baggrund får du en individuel uddannelsesplan, der hjælper dig videre mod dit mål. Herefter arbejder du med dansk som andetsprog med fokus på kommunikation, fagsprog og arbejdspladskultur inden for social- og sundhedsområdet.
Hvem henvender kurset sig til?
Kurset er relevant for dig, hvis du:
- Har dansk som andetsprog
- Ønsker at arbejde inden for social- og sundhedsområdet
- Vil styrke dit danske fagsprog og din mundtlige kommunikation
- Ønsker en tryg start på den fleksible vej mod en faglært social- og sundhedshjælper
- Har behov for at blive afklaret i forhold til dine kompetencer og dit uddannelsesforløb
Det får du ud af kurset
Efter kurset kan du:
- Kommunikere bedre på dansk i social- og sundhedsfaglige situationer
- Anvende centrale fagudtryk i dialogen med borgere, pårørende og kolleger
- Forstå og anvende det mest relevante fagsprog inden for pleje og omsorg
- Få større kendskab til dansk arbejdspladskultur og samarbejde på en SOSU-arbejdsplads
- Få indsigt i job- og uddannelsesmuligheder inden for social- og sundhedsområdet
- Modtage en individuel kompetencevurdering og en uddannelsesplan, der viser dit videre forløb
Kurset giver dig et stærkt sprogligt og fagligt fundament, så du er klar til at fortsætte med Modul 1: Bliv klar til arbejdet som SOSU-vikar og den videre vej mod en faglært social- og sundhedshjælper.
En del af forløbet Bliv faglært SOSU-hjælper
Dette kursus er det forberedende forløb i Bliv faglært SOSU-hjælper.
Forløbet er relevant for dig, der har behov for at styrke dit danske sprog, inden du begynder på de faglige moduler. Når du er klar, kan du fortsætte med Modul 1: Bliv klar til arbejdet som SOSU-vikar og bygge videre mod en faglært uddannelse – ét modul ad gangen.
Pris og tilskud
Der er ingen deltagerbetaling for ansatte i social- og sundhedsområdet – også for personer med videregående uddannelser som fx sygeplejersker og ergoterapeuter.
Der kan søges lønrefusion i form af VEU-godtgørelse som udgør 1.017 kr. (2026 satser) pr. dag pr. deltager. Ledige skal kontakte deres A-kasse inden tilmelding.
Bemærk: På nogle kurser kan der være et tillæg på op til 180 kr. pr. dag for særlig tilrettelæggelse.
De endelige vilkår fremgår nedenfor og på voksenuddannelse.dk.
Er du ledig?
Er du ledig, er forløbet uden deltagerbetaling for dig, når din deltagelse er godkendt af dit jobcenter eller din a-kasse, og du er berettiget til at deltage.
Du skal derfor kontakte dit jobcenter eller din a-kasse, inden du tilmelder dig. De vurderer, om forløbet kan godkendes og bevilges for dig.
Bemærk, at “uden deltagerbetaling” gælder for dig som ledig deltager. Jobcenter eller a-kasse skal fortsat godkende og håndtere tilmeldingen efter gældende regler.
Varighed og tidspunkt
En AMU-dag er på 7,4 timer
Kurset kan tilrettelægges fleksibelt over flere dage eller uger efter behov.
Prøve og AMU-bevis
Der vil ofte være en prøve i forbindelse med kurset, og der udstedes et AMU-kursusbevis efter gennemførelse.
Har du brug for et tilpasset forløb?
Kontakt vores kursus-hotline, hvis du ønsker et oplæg på et forløb.
Der er ingen planlagte hold - men vi tilpasser gerne
Er du interesseret i dette kursus? Vi tilbyder både åbne hold, virksomhedshold og kurser ude hos jer.
AMU-fakta
Kurset er et AMU-kursus med følgende AMU-fag:
-
Dansk som andetsprog F/I, basis, SOSU forløb (22512) 29 dage
Beskrivelse
Deltagerne kan anvende dansk som andetsprog på et elementært niveau. De har kendskab til det mest centrale almene og specifikke fagsprog inden for et relevant fagområde. Målet er at kunne varetage relevante jobfunktioner.Målgruppe
Uddannelsen henvender sig til personer med dansk som andetsprog, som arbejder inden for de jobområder, hvor der tilbydes AMU-uddannelser.Mål
Deltagerne får et elementært kendskab til relevant alment og specifikt fagsprog, som de kan anvende til at forstå og tale om fagområdets mest centrale forhold, f. ks. materialer, maskiner, udstyr og arbejdsprocesser. Deltagerne har et elementært kendskab til det danske sprogs grammatik og kan i nogen grad gøre brug af det i den faglige og almene kommunikation. Deltagerne har et elementært kendskab til det danske arbejdsmarked og uddannelsessystem og kan orientere sig i forhold til jobmuligheder og eventuel yderligere uddannelse. -
Individuel kompetencevurdering i AMU (40080) 1 dag
Beskrivelse
Individuel kompetencevurdering i AMU giver deltageren mulighed for individuel uddannelsesplanlægning i AMU, og for at få udstedt AMU-uddannelsesbevis(-er) og AMU-kompetencebevis for anerkendte kompetencer, når der er grundlag herfor.Målgruppe
Individuel kompetencevurdering i AMU retter sig mod personer, der arbejder inden for de jobområder, hvor der tilbydes arbejdsmarkedsuddannelser, og som ønsker at få vurderet og anerkendt deres realkompetencer i forhold til AMU-uddannelserne.Mål
Individuel kompetencevurdering i AMU er realkompetencevurdering, der har til formål at give deltageren anerkendelse for dennes viden, færdigheder og kompetencer som grundlag for videre og tilpasset erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse inden for rammerne af AMU-uddannelserne. Uddannelsesinstitutionen anerkender deltagerens realkompetencer i form af en individuel AMU-uddannelsesplan, udstedelse af AMU-uddannelsesbevis(-er) og/eller AMU-kompetencebevis, når der er grundlag herfor.