Om kurset
Vil du arbejde med mennesker og gøre en forskel i ældreplejen, men mangler erfaring eller uddannelse? Dette 6 ugers jobrettede forløb klæder dig på til at arbejde som SOSU-vikar og giver dig en stærk indgang til branchen.
Du lærer at hjælpe ældre borgere i deres hverdag med praktiske opgaver, omsorg og støtte. Samtidig får du indsigt i samarbejde, kommunikation og de faglige værdier, der er centrale i social- og sundhedsarbejdet.
Undervisningen foregår i et trygt læringsmiljø med praksisnære øvelser og realistiske situationer fra hverdagen i ældreplejen. Du behøver ikke have erfaring - vi starter fra bunden.
Forløbet består af to AMU-kurser:
- Relation og kommunikation med borgeren (22094)
- Praktisk hjælp og professionelle relationer (22096)
Du opnår kompetencer til at skabe relationer, observere borgerens behov og udføre praktisk hjælp i samarbejde med både borger og kolleger.
Hvem henvender kurset sig til?
Kurset er målrettet ledige, der ønsker at komme hurtigt i job inden for ældre- og omsorgssektoren.
Det er særligt relevant for dig:
- der ønsker job som SOSU-vikar
- der overvejer et brancheskift til ældreplejen
- der gerne vil arbejde med mennesker og gøre en forskel
- der mangler erfaring eller uddannelse inden for området
Det får du ud af kurset
Efter forløbet kan du:
- Yde praktisk hjælp og støtte i borgerens hverdag
- Kommunikere professionelt og respektfuldt med borgere og kolleger
- Indgå i professionelle relationer med fokus på omsorg og værdighed
- Arbejde ud fra SOSU-fagets etik, lovgivning og værdier
- Observere ændringer i borgerens tilstand og videregive relevant information
- Samarbejde med kolleger i et tværfagligt miljø
- Forebygge konflikter og bidrage til trivsel på arbejdspladsen
Du bliver klar til at varetage opgaver som vikar i ældreplejen og får et solidt fundament for videre uddannelse.
Forløbet er en del af en fleksibel vej ind i SOSU-området, og giver merit til social- og sundhedshjælperuddannelsen.
Det betyder, at du efterfølgende står stærkere, hvis du ønsker at tage en fuld SOSU-uddannelse.
Tilmelding og økonomi
Dette er et jobrettet forløb for ledige.
For at deltage skal du:
- Kontakte dit jobcenter eller din A-kasse
- Få forløbet godkendt som en del af din jobplan
Forløbet er optaget på både:
- Den nationale positivliste
- Regionale positivlister
Det betyder, at der er gode muligheder for bevilling.
Hvis du ønsker at deltage i forløbet i en anden by, kan du kontakte os for at høre om mulighederne.
Pris og tilskud
Der er ingen deltagerbetaling for ansatte i social- og sundhedsområdet – også for personer med videregående uddannelser som fx sygeplejersker og ergoterapeuter.
Der kan søges lønrefusion i form af VEU-godtgørelse som udgør 1.017 kr. (2026 satser) pr. dag pr. deltager. Ledige skal kontakte deres A-kasse inden tilmelding.
Bemærk: På nogle kurser kan der være et tillæg på op til 180 kr. pr. dag for særlig tilrettelæggelse.
De endelige vilkår fremgår nedenfor og på voksenuddannelse.dk.
Fleksibel tilrettelæggelse
Undervisningen tilpasses jeres hverdag – vi tilbyder hele eller halve dage, i dagtimer, om aftenen eller i weekender.
Kurset kan afholdes som virksomhedshold hos jer eller i vores lokaler.
Kurset kan gennemføres med fysisk tilstedeværelse, online som fjernundervisning eller som en kombination.
Varighed og tidspunkt
En AMU-dag er på 7,4 timer
Kurset kan tilrettelægges fleksibelt over flere dage eller uger efter behov.
Prøve og AMU-bevis
Der vil ofte være en prøve i forbindelse med kurset, og der udstedes et AMU-kursusbevis efter gennemførelse.
Har du brug for et tilpasset forløb?
Kontakt vores kursus-hotline, hvis du ønsker et oplæg på et forløb.
Hold
18. maj - Brøndby
Kviknr.
282070BKAS-1023-2026
location_on Kursusadresse
Kirkebjerg Allé 90
2605 Brøndby
date_range Antal kursusdage
30
today Første kursusdag
18. maj 2026
event Sidste kursusdag
29. juni 2026
account_balance Udbydes af
Affectum
Tilmeldingsfrist: 11. maj 2026
AMU-fakta
Kurset er et AMU-kursus med følgende AMU-fag:
-
Praktisk hjælp og professionelle relationer -FSSH2 (22096) 15 dage
Beskrivelse
Uddannelsen giver dig kompetencer til at varetage praktisk hjælp hos borgeren ud fra Serviceloven og lokale standarder. Du arbejder med professionelle relationer og værktøjer til tidlig opsporing af ændringer i borgerens helbred og funktionsevne samt tværfagligt samarbejde med fokus på rehabilitering. Kommunikation, observation, dokumentation, samt ergonomi ved udførelse af praktisk hjælp indgår. Uddannelsen er 2 af 5 i en fleksibel vej fra ufaglært til faglært social- og sundhedshjælper - FSSH2Målgruppe
Uddannelsen er den anden arbejdsmarkedsuddannelse ud af fem i en fleksibel vej fra ufaglært til faglært social- og sundhedshjælper. Det anbefales, at uddannelsen bygger videre på "Relation og kommunikation med borgeren - FSSH1". Målgruppen er medarbejdere, som har en uddannelse svarende til og med erhvervsuddannelsesniveau eller ufaglært social- og sundhedspersonale.Mål
Deltageren kan:- Udføre praktisk hjælp i overensstemmelse med Serviceloven og på baggrund af viden om hygiejniske principper afbryde smitteveje.- Deltage i et tværfagligt samarbejde på baggrund af viden om tværsektoriel og tværfaglig kommunikation og samarbejde bl. . med fokus på rehabilitering og borgerens plejeplaner og/eller træningsplaner.- Anvende Sundhedsstyrelsens værktøjer til tidlig opsporing gennem observationer og korrekt videregivelse af ændringer i borgerens almene sundhedstilstand.- Samarbejde med borgeren om tilrettelæggelse og udførelse af rehabiliterende aktiviteter, som involverer pårørende og frivillige, samt støtte borgeren i brugen af teknologi og velfærdsteknologi til mestring af hverdagslivet. - Medvirke til at understøtte borgerens selvbestemmelsesret i eget liv og livskvalitet, ved at inddrage viden om rehabiliterende metoder, kommunikation, relationsdannelse og borgerinddragelse.- Medvirke til at forebygge udadreagerende adfærd, magtanvendelse og håndtere seksuel opmærksomhed med fokus på at respekt og værdighed bevares i plejen af borgeren, herunder borgere med demens.- Medvirke til udvikling af et godt psykisk arbejdsmiljø på baggrund af viden om kommunikation, samarbejde og konflikthåndtering i mødet med borgeren.- Anvende mundtligt og skriftligt fagsprog til at formidle og dokumentere faglige informationer og observationer hos borgeren.- Udføre forflytningsopgaver og forebygge arbejdsbetingede belastninger og ulykker ud fra viden om ergonomi og arbejdsmiljø.- Udføre praktisk og personlig hjælp til borgeren med inddragelse af viden om menneskesyn, borgerens rettigheder og etiske dilemmaer i den professionelle omsorg, herunder ligebehandling, religionsfrihed, retten til seksualitet og retten til et socialt liv. - Justere, prioritere og udføre opgaver ud fra borgerens grundlæggende behov og funktionsniveau i kendte situationer, samt inddrage viden om social- og sundhedspolitiske målsætninger, sundhedsaftaler, visitationssystem, lokale kvalitetsstandarder, ydelseskataloger og serviceniveau. -
Relation og kommunikation med borgeren - FSSH1 (22094) 15 dage
Beskrivelse
Du får kompetencer til at etablere en relation hos borgeren ved hjælp af kommunikation, viden om kultur og livshistorie. Du lærer at observere borgeren, reagere på ændret adfærd og videregive relevante observationer i det tværfaglige samarbejde. Der er fokus på at udføre basale opgaver hos borgeren på baggrund af viden om en rehabiliterende tilgang, funktionsevne og fysisk, psykisk aldring. Uddannelsen er 1 af 5 i en fleksibel vej fra ufaglært til faglært social- og sundhedshjælper - FSSH1.Målgruppe
Uddannelsen er den første arbejdsmarkedsuddannelse ud af fem i en fleksibel vej fra ufaglært til faglært social- og sundhedshjælper. Målgruppen er medarbejdere, som har en uddannelse svarende til og med erhvervsuddannelsesniveau eller ufaglært social- og sundhedspersonale.Mål
Deltageren kan:- Medvirke til at etablere og fastholde en professionel relation i mødet med borgeren, herunder borgeren med demens, og de pårørende på baggrund af viden om mellemmenneskelige relationer, kommunikation, ligeværdighed og empati. - Medvirke til at vælge og planlægge aktiviteter, der fremmer borgerens livskvalitet, handlekompetence og et meningsfuldt hverdagsliv på baggrund af viden om egen og andres kultur, ikke-diskrimination og betydning af livshistorie.- Involvere borgeren under hensyntagen til borgerens funktionsevne på baggrund af viden om den rehabiliterende tilgang.- Medvirke til at varetage opgaver inden for social- og sundhedshjælperens arbejdsområde på baggrund af viden om social- og sundhedsvæsnets opbygning og lovgivning, herunder menneskeretslige principper, tavshedspligt, aktindsigt og samtykke.- Medvirke til arbejdet med borgerens rehabiliteringsforløb ud fra viden om pleje- og træningsplaner.- Identificere typiske symptomer på ændret adfærd og medvirke til at iværksætte relevante handlinger på baggrund af viden om kroppens opbygning og funktion, herunder den fysiske og psykiske aldringsproces.- Tage medansvar for trivslen på baggrund af viden om arbejdspladsens organisering, rettigheder som fag- og myndighedsperson og mulighed for medarbejderindflydelse.- Opretholde hygiejniske principper og afbryde smitteveje i forbindelse med udførelse af praktiske opgaver hos borgeren herunder procedurer for skift af sengelinned, sortering af vasketøj og rengøring på baggrund af viden om forebyggelse af smittespredning.- Deltage i dokumentation og videregive relevante observationer om borgeres sundhedstilstand i det tværfaglige samarbejde.