Bliv klar til grundlæggende pleje som SOSU-hjælper

Lær at udføre grundlæggende pleje, personlig hjælp og omsorg med udgangspunkt i borgerens behov, ressourcer og selvbestemmelse.

Samarbejde med pårørende

Om kurset

Vil du udvikle dine kompetencer inden for pleje og omsorg og tage næste skridt mod en faglært uddannelse som social- og sundhedshjælper?

På dette 15-dages AMU-kursus lærer du at planlægge, udføre og evaluere grundlæggende pleje- og omsorgsopgaver. Du arbejder med borgerens fysiske, psykiske og sociale behov og lærer at skabe trygge og professionelle relationer gennem respektfuld kommunikation og samarbejde.

Undervisningen er praksisnær og tager udgangspunkt i realistiske situationer fra hverdagen i ældreplejen. Du lærer blandt andet om personlig pleje, hygiejne, ernæring, rehabilitering, observation, dokumentation, medicinhåndtering og samarbejde med både borgere, pårørende og kolleger.

Hvem henvender kurset sig til?

Kurset er relevant for dig, hvis du:

  • har gennemført Modul 1: Bliv klar til arbejdet som SOSU-vikar eller har tilsvarende erfaring
  • arbejder som SOSU-vikar eller ufaglært medarbejder inden for pleje og omsorg
  • ønsker flere kompetencer inden for grundlæggende pleje og omsorg
  • vil fortsætte på den fleksible vej mod at blive faglært social- og sundhedshjælper

Det får du ud af kurset

Efter kurset kan du:

  • Udføre grundlæggende pleje, personlig hjælp og omsorg
  • Arbejde med personlig hygiejne, mund- og tandpleje samt smitteforebyggelse
  • Medvirke ved delegerede opgaver i forbindelse med medicinhåndtering
  • Skabe professionelle relationer og gennemføre respektfulde samtaler med borgere og pårørende
  • Observere ændringer i borgerens fysiske, psykiske og sociale sundhedstilstand
  • Planlægge, udføre og evaluere pleje- og omsorgsopgaver
  • Motivere borgeren til egenomsorg, rehabilitering og sundhedsfremmende aktiviteter
  • Samarbejde tværfagligt og videregive relevante observationer til andre fagpersoner
  • Anvende ergonomiske principper og hjælpemidler i arbejdet med forflytning

Kurset giver dig et solidt fagligt fundament inden for grundlæggende pleje og omsorg og gør dig klar til næste trin på den fleksible vej mod en faglært uddannelse som social- og sundhedshjælper.

En del forløbet Bliv faglært SOSU-hjælper

Dette kursus er Modul 2 i forløbet Bliv faglært SOSU-hjælper.

Efter kurset kan du fortsætte på Modul 3: Arbejd med helhedsorienteret pleje som SOSU-hjælper, hvor du bygger videre med helhedsorienteret pleje og vælger et fagligt specialefag.

Pris og tilskud

Der er ingen deltagerbetaling for ansatte i social- og sundhedsområdet – også for personer med videregående uddannelser som fx sygeplejersker og ergoterapeuter.

Der kan søges lønrefusion i form af VEU-godtgørelse som udgør 1.017 kr. (2026 satser) pr. dag pr. deltager. Ledige skal kontakte deres A-kasse inden tilmelding.

Bemærk: På nogle kurser kan der være et tillæg på op til 180 kr. pr. dag for særlig tilrettelæggelse.

De endelige vilkår fremgår nedenfor og på voksenuddannelse.dk.

Er du ledig?

Er du ledig, er forløbet uden deltagerbetaling for dig, når din deltagelse er godkendt af dit jobcenter eller din a-kasse, og du er berettiget til at deltage.

Du skal derfor kontakte dit jobcenter eller din a-kasse, inden du tilmelder dig. De vurderer, om forløbet kan godkendes og bevilges for dig.

Bemærk, at “uden deltagerbetaling” gælder for dig som ledig deltager. Jobcenter eller a-kasse skal fortsat godkende og håndtere tilmeldingen efter gældende regler.

Varighed og tidspunkt

En AMU-dag er på 7,4 timer

Kurset kan tilrettelægges fleksibelt over flere dage eller uger efter behov.

Prøve og AMU-bevis

Der vil ofte være en prøve i forbindelse med kurset, og der udstedes et AMU-kursusbevis efter gennemførelse.

Har du brug for et tilpasset forløb?

Kontakt vores kursus-hotline, hvis du ønsker et oplæg på et forløb.

Der er ingen planlagte hold - men vi tilpasser gerne

Er du interesseret i dette kursus? Vi tilbyder både åbne hold, virksomhedshold og kurser ude hos jer.

Udfyld formularen, så kontakter vi dig og finder den løsning, der passer bedst.

  1. Ønsket kontaktform:

Kontaktformularen blev indsendt. Vi vender tilbage hurtigst muligt
Der skete en fejl under indsendelsen af formularen

AMU-fakta

Kurset er et AMU-kursus med følgende AMU-fag:

  • Grundlæggende behov, pleje og omsorg - FSSH3 (22095) 15 dage

    Beskrivelse

    Uddannelsen giver dig kompetencer til at udføre grundlæggende omsorg, pleje og personlig hjælp ud fra borgerens funktionsevne og visiterede indsatser. Der er fokus på professionelle samtaler og kommunikation med borgeren og tværfaglige samarbejdspartnere. Du lærer at observere og vurdere sundhedstilstand hos borgeren. Uddannelsen er 3 af 5 i en fleksibel vej fra ufaglært til faglært social- og sundhedshjælper - FSSH3

    Målgruppe

    Uddannelsen er den tredje arbejdsmarkedsuddannelse ud af fem i en fleksibel vej fra ufaglært til faglært social- og sundhedshjælper. Det anbefales, at uddannelsen bygger videre på "Praktisk hjælp og professionelle relationer - FSSH2". Målgruppen er medarbejdere, som har en uddannelse svarende til og med erhvervsuddannelsesniveau eller ufaglært social- og sundhedspersonale.

    Mål

    Deltageren kan:- Udføre grundlæggende pleje og omsorg, personlig hjælp og delegerede opgaver ved medicinhåndtering, samt integrere principper og procedurer for personlig hygiejne, mund- og tandpleje og afbrydelse af smitteveje.- Indgå og udvikle en relation og opretholde et respektfuldt og involverende samarbejde med borgeren, der understøtter et meningsfuldt hverdagsliv, ud fra viden om betydningen af borgerens livshistorie, kultur og selvbestemmelsesret.- Planlægge og gennemføre professionelle samtaler med borgeren og pårørende, ud fra viden om mellemmenneskelige relationer, kommunikation, ligeværdighed og empati samt borgerens behov, plejeplaner og træningsplaner.- Støtte og involvere borgeren og pårørende i at opretholde selvbestemmelse og træffe valg vedrørende rehabiliteringsforløb og egen sundhedstilstand.- Videregive relevante observationer til fagpersoner, på baggrund af viden om relevante samarbejdspartneres arbejdsområder, for at bidrage til en helhedsorienteret tilgang til pleje og omsorg og til tværsektoriel og tværfaglig kommunikation og samarbejde.- Planlægge, udføre og evaluere pleje- og omsorgsopgaver, samt motivere og guide borgeren til livskvalitet og egenomsorg på baggrund af viden om grundlæggende behov, observationsmetoder og vurdering af fysisk, psykisk og social sundhedstilstand.- Planlægge og gennemføre forebyggende og sundhedsfremmende initiativer med vægtning af måltidernes betydning, i samarbejde med borgeren og pårørende, ud fra viden om en hensigtsmæssig ernæring og procedurer for fødevarehåndtering.- Inddrage viden om den alderssvækkede borgers funktionsniveau, behov og hyppigst forekommende kroniske sygdomme, og livsstilssygdomme så pleje- og omsorgsarbejdet udføres med omsorg og respekt for det enkelte menneske.- Støtte borgeren i netværksskabelse, herunder motivere og vejlede borgeren til at anvende relevante tilbud og støttemuligheder fra frivillige netværk, ud fra viden om netværkets betydning for borgerens livskvalitet, egenomsorg og rehabiliteringsforløb. - Planlægge og udføre arbejdsopgaver, herunder forflytningsopgaver, ud fra viden om arbejdsmiljø og ergonomi, borgerens ressourcer, ergonomiske principper og hjælpemidler.
close