Om kurset
Vil du udvikle dine kompetencer inden for pleje og omsorg og tage næste skridt mod en faglært uddannelse som social- og sundhedshjælper?
På dette 15-dages AMU-kursus lærer du at planlægge, udføre og evaluere grundlæggende pleje- og omsorgsopgaver. Du arbejder med borgerens fysiske, psykiske og sociale behov og lærer at skabe trygge og professionelle relationer gennem respektfuld kommunikation og samarbejde.
Undervisningen er praksisnær og tager udgangspunkt i realistiske situationer fra hverdagen i ældreplejen. Du lærer blandt andet om personlig pleje, hygiejne, ernæring, rehabilitering, observation, dokumentation, medicinhåndtering og samarbejde med både borgere, pårørende og kolleger.
Hvem henvender kurset sig til?
Kurset er relevant for dig, hvis du:
- har gennemført Modul 1: Bliv klar til arbejdet som SOSU-vikar eller har tilsvarende erfaring
- arbejder som SOSU-vikar eller ufaglært medarbejder inden for pleje og omsorg
- ønsker flere kompetencer inden for grundlæggende pleje og omsorg
- vil fortsætte på den fleksible vej mod at blive faglært social- og sundhedshjælper
Det får du ud af kurset
Efter kurset kan du:
- Udføre grundlæggende pleje, personlig hjælp og omsorg
- Arbejde med personlig hygiejne, mund- og tandpleje samt smitteforebyggelse
- Medvirke ved delegerede opgaver i forbindelse med medicinhåndtering
- Skabe professionelle relationer og gennemføre respektfulde samtaler med borgere og pårørende
- Observere ændringer i borgerens fysiske, psykiske og sociale sundhedstilstand
- Planlægge, udføre og evaluere pleje- og omsorgsopgaver
- Motivere borgeren til egenomsorg, rehabilitering og sundhedsfremmende aktiviteter
- Samarbejde tværfagligt og videregive relevante observationer til andre fagpersoner
- Anvende ergonomiske principper og hjælpemidler i arbejdet med forflytning
Kurset giver dig et solidt fagligt fundament inden for grundlæggende pleje og omsorg og gør dig klar til næste trin på den fleksible vej mod en faglært uddannelse som social- og sundhedshjælper.
En del forløbet Bliv faglært SOSU-hjælper
Dette kursus er Modul 2 i forløbet Bliv faglært SOSU-hjælper.
Efter kurset kan du fortsætte på Modul 3: Arbejd med helhedsorienteret pleje som SOSU-hjælper, hvor du bygger videre med helhedsorienteret pleje og vælger et fagligt specialefag.
Pris og tilskud
Der er ingen deltagerbetaling for ansatte i social- og sundhedsområdet – også for personer med videregående uddannelser som fx sygeplejersker og ergoterapeuter.
Der kan søges lønrefusion i form af VEU-godtgørelse som udgør 1.017 kr. (2026 satser) pr. dag pr. deltager. Ledige skal kontakte deres A-kasse inden tilmelding.
Bemærk: På nogle kurser kan der være et tillæg på op til 180 kr. pr. dag for særlig tilrettelæggelse.
De endelige vilkår fremgår nedenfor og på voksenuddannelse.dk.
Er du ledig?
Er du ledig, er forløbet uden deltagerbetaling for dig, når din deltagelse er godkendt af dit jobcenter eller din a-kasse, og du er berettiget til at deltage.
Du skal derfor kontakte dit jobcenter eller din a-kasse, inden du tilmelder dig. De vurderer, om forløbet kan godkendes og bevilges for dig.
Bemærk, at “uden deltagerbetaling” gælder for dig som ledig deltager. Jobcenter eller a-kasse skal fortsat godkende og håndtere tilmeldingen efter gældende regler.
Varighed og tidspunkt
En AMU-dag er på 7,4 timer
Kurset kan tilrettelægges fleksibelt over flere dage eller uger efter behov.
Prøve og AMU-bevis
Der vil ofte være en prøve i forbindelse med kurset, og der udstedes et AMU-kursusbevis efter gennemførelse.
Har du brug for et tilpasset forløb?
Kontakt vores kursus-hotline, hvis du ønsker et oplæg på et forløb.
Der er ingen planlagte hold - men vi tilpasser gerne
Er du interesseret i dette kursus? Vi tilbyder både åbne hold, virksomhedshold og kurser ude hos jer.
AMU-fakta
Kurset er et AMU-kursus med følgende AMU-fag: