Støtte til borgeren med psykisk sygdom

Styrk dine kompetencer til at støtte borgere med psykisk sygdom gennem professionelle relationer, recovery og tværfagligt samarbejde.

Fleksibel SOSU Uddannelse 11 (4)

Om kurset

Hvordan skaber du tryghed, tillid og udvikling i mødet med borgere, der lever med psykisk sygdom?

På dette 5-dages AMU-kursus får du viden og redskaber til at støtte borgere med psykisk sygdom i hverdagen. Du lærer at opbygge ligeværdige relationer, planlægge og udføre pleje- og omsorgsopgaver samt arbejde sundhedsfremmende og rehabiliterende med fokus på borgerens ressourcer og muligheder.

Kurset giver dig samtidig indsigt i psykiske lidelser som psykose, depression og misbrug samt i, hvordan du samarbejder med borgeren og relevante fagpersoner om at skabe de bedste rammer for recovery og mestring af hverdagslivet.

Hvem henvender kurset sig til?

Kurset er relevant for dig, hvis du:

  • Arbejder inden for ældre-, social- eller omsorgsområdet
  • Møder borgere med psykisk sygdom i dit daglige arbejde
  • Ønsker større viden om psykisk sygdom og recovery
  • Vil styrke dine kompetencer inden for kommunikation, relationsarbejde og tværfagligt samarbejde

Det får du ud af kurset

Efter kurset kan du:

  • Skabe, fastholde og udvikle ligeværdige relationer til borgere med psykisk sygdom
  • Planlægge, gennemføre og evaluere sundhedsfremmende og forebyggende indsatser
  • Udføre pleje- og omsorgsopgaver med udgangspunkt i borgerens behov og ressourcer
  • Støtte borgerens recovery og mestring af hverdagslivet
  • Anvende målrettet kommunikation i mødet med borgere med psykose, depression og/eller misbrug
  • Samarbejde med relevante fagpersoner på tværs af den kommunale og regionale psykiatri
  • Bidrage til en helhedsorienteret og professionel indsats for borgere med psykisk sygdom

Kurset giver dig konkrete redskaber til at understøtte borgerens trivsel, selvstændighed og livskvalitet gennem en professionel, rehabiliterende og recoveryorienteret tilgang.

En del af Bliv faglært SOSU-hjælper

Dette kursus er ét af tre valgfri specialefag i Modul 3: Arbejd med helhedsorienteret pleje som SOSU-hjælper og indgår i uddannelsesforløbet Bliv faglært SOSU-hjælper.

Specialefaget giver dig mulighed for at specialisere dig i arbejdet med borgere med psykisk sygdom som en del af din vej mod en faglært social- og sundhedshjælper.

Pris og tilskud

Der er ingen deltagerbetaling for ansatte i social- og sundhedsområdet – også for personer med videregående uddannelser som fx sygeplejersker og ergoterapeuter.

Der kan søges lønrefusion i form af VEU-godtgørelse som udgør 1.017 kr. (2026 satser) pr. dag pr. deltager. Ledige skal kontakte deres A-kasse inden tilmelding.

Bemærk: På nogle kurser kan der være et tillæg på op til 180 kr. pr. dag for særlig tilrettelæggelse.

De endelige vilkår fremgår nedenfor og på voksenuddannelse.dk.

Er du ledig?

Er du ledig, er forløbet uden deltagerbetaling for dig, når din deltagelse er godkendt af dit jobcenter eller din a-kasse, og du er berettiget til at deltage.

Du skal derfor kontakte dit jobcenter eller din a-kasse, inden du tilmelder dig. De vurderer, om forløbet kan godkendes og bevilges for dig.

Bemærk, at “uden deltagerbetaling” gælder for dig som ledig deltager. Jobcenter eller a-kasse skal fortsat godkende og håndtere tilmeldingen efter gældende regler.

Varighed og tidspunkt

En AMU-dag er på 7,4 timer

Kurset kan tilrettelægges fleksibelt over flere dage eller uger efter behov.

Prøve og AMU-bevis

Der vil ofte være en prøve i forbindelse med kurset, og der udstedes et AMU-kursusbevis efter gennemførelse.

Har du brug for et tilpasset forløb?

Kontakt vores kursus-hotline, hvis du ønsker et oplæg på et forløb.

Der er ingen planlagte hold - men vi tilpasser gerne

Er du interesseret i dette kursus? Vi tilbyder både åbne hold, virksomhedshold og kurser ude hos jer.

Udfyld formularen, så kontakter vi dig og finder den løsning, der passer bedst.

  1. Ønsket kontaktform:

Kontaktformularen blev indsendt. Vi vender tilbage hurtigst muligt
Der skete en fejl under indsendelsen af formularen

AMU-fakta

Kurset er et AMU-kursus med følgende AMU-fag:

  • Støtte til borgeren med psykisk sygdom - FSSH5c (22093) 5 dage

    Beskrivelse

    Uddannelsen giver dig kompetencer til at etablere ligeværdige relationer og samarbejde med borgeren med psykisk sygdom. Du lærer at gennemføre sundhedsfremmende, forebyggende og praktiske pleje- og omsorgsopgaver hos borgeren med psykose, depression og/eller misbrug. Du lærer at støtte borgerens rehabilitering og hverdagsmestring gennem tværprofessionelt samarbejde. Uddannelsen er én af tre valgfri AMU i den fleksible social- og sundhedshjælper (FSSH).

    Målgruppe

    Uddannelsen er en del af en fleksibel vej fra ufaglært til faglært social- og sundhedshjælper. Målgruppen er medarbejdere, som har en uddannelse svarende til og med erhvervsuddannelsesniveau eller ufaglært social- og sundhedspersonale.

    Mål

    Deltageren kan:- Skabe, fastholde og udvikle ligeværdige relationer og indgå i et involverende samarbejde med borgeren med psykisk sygdom i eget hjem på baggrund af viden om relationsdannelse og principper for støtte.- Planlægge, gennemføre og evaluere sundhedsfremmende og forebyggende indsatser på baggrund af viden om social ulighed i sundhed og målrettet kommunikation.- Planlægge, gennemføre og evaluere praktiske omsorgs- og plejeopgaver hos borgeren med psykisk sygdom, herunder psykose, depression og/eller misbrug på baggrund af viden om medicinske, psykologiske og sociale behandlingsmetoder.- Støtte borgerens recovery og mestring af hverdagslivet i det tværprofessionelle samarbejde.- Varetage og inddrage relevante samarbejdspartnere i omsorgs- og plejeopgaver hos borgeren med psykisk sygdom i eget hjem, på baggrund af viden om psykiatriens organisering, herunder den kommunale og regionale psykiatriske indsats.
close