SMV:PRO – Strategisk udvikling for private velfærdsvirksomheder

Faglig styring og dokumentation i FSIII

Indledning

Af Søren Axelgaard, Uddannelsesdirektør i Affectum ApS og CEO for SOSU Danmark

 

Private virksomheder på social- og sundhedsområdet; som friplejehjem, privat hjemmepleje og botilbud, står i dag over for en hverdag med stigende krav til dokumentation, kvalitet, arbejdsmiljø og ledelse. Samtidig bliver opgaverne mere komplekse, og behovet for en tydelig retning, stærke samarbejdsrelationer og sund kultur bliver stadig større. 

SMV:PRO er en national tilskudsordning, der giver private velfærdsvirksomheder mulighed for at arbejde målrettet med netop denne udvikling. Ordningen finansierer op til 50 % af et udviklingsforløb - dog maks. 125.000 kr. og kan bruges til rådgivning, analyser og strategisk afklaring. Tilskuddet skal understøtte en mere bæredygtig og konkurrencedygtig drift. 

Hvad kan SMV:PRO bruges til?

SMV:PRO støtter udviklingsorienterede projekter, som styrker virksomhedens fremtidige retning. Det kan for eksempel handle om: 

  • Trivsels- og arbejdsmiljøudvikling 

  • Styrkelse af ledelsesteamets samarbejde og fælles retning 

  • Organisationsudvikling og klarere struktur 

  • Forberedelse af generationsskifte 

  • Skabelse af en sund, sammenhængende samarbejdskultur 

Kravet er, at forløbet munder ud i en konkret udviklingsplan. Selve implementeringen og driftstiltag kan ikke finansieres af puljen. 

Affectums tilgang: Trivsel, samarbejde og psykisk arbejdsmiljø i centrum

Affectum arbejder specialiseret med trivsel, psykisk arbejdsmiljø, samarbejde og kulturudvikling. Som autoriseret arbejdsmiljørådgiver kan Affectum integrere arbejdsmiljøfaglige perspektiver direkte i de strategiske processer. 

Vi anvender blandt andet VækstKULTUR®, et læringskoncept med dokumenteret effekt på samarbejde, kommunikation og organisatorisk kultur. Forløbet kan kombineres med relevante kompetencegivende kursusmoduler - fx AMU-kurser eller akademifag -, når dette understøtter strategien.
Kompetenceudvikling er aldrig et mål i sig selv, men et strategisk afledt redskab. 

Hvem kan søge SMV:PRO?

Ordningen henvender sig til små og mellemstore private virksomheder med: 

  • Dansk CVR-nummer 

  • Maks. 249 ansatte 

  • Min. ét afsluttet regnskabsår 

  • Drift på markedsvilkår 

Friplejehjem, private plejecentre, hjemmeplejer, botilbud og andre private aktører kan derfor ansøge. Selvejende institutioner kan i nogle tilfælde være støtteberettigede, hvis de har selvstændig økonomi og kommerciel drift. Kommunale enheder kan ikke søge. 

Vigtigt at vide om tilskud og proces

For at sikre en korrekt forventningsafstemning er det vigtigt at understrege: 

Ingen garanti for godkendelse 

Selvom Affectum kan hjælpe med rådgivning og udarbejdelse af ansøgningen, kan vi ikke garantere, at ansøgningen bliver godkendt. Midlerne fordeles efter først-til-mølle-princippet, og alle ansøgninger vurderes af erhvervshusene.

 

Virksomheden lægger selv ud 

Tilskuddet udbetales først efter endt projektforløb. Det betyder, at virksomheden selv betaler projektet i første omgang og derefter modtager tilskuddet, når alle krav er opfyldt og projektet er afsluttet. 

Hvordan kommer man i gang?

Hos Affectum starter processen med en afklarende samtale, hvor vi hjælper med at: 

  • analysere jeres aktuelle udfordringer og potentialer 

  • definere et strategisk fokus 

  • udarbejde en faseopdelt projektplan 

  • støtte jer i ansøgningsprocessen 

Ansøgningen sker via virksomhedsprogrammet.dk. 

Et typisk SMV:PRO-forløb varer 6-8 måneder, afhængigt af virksomhedens størrelse og ambitioner. 

Vil du høre mere?

Vi står klar til at hjælpe jer med at skabe strategisk udvikling, der styrker både trivsel, ledelse og kultur, og som mærkes i hverdagen.

Kontakt os gerne for en uforpligtende snak om mulighederne med SMV:PRO. 

close