Nye muligheder: Nu kan sygeplejersker og andre med en videregående uddannelse deltage gratis i AMU-kurser
Fra 1. januar 2025 er det blevet markant nemmere for videreuddannede fagpersoner som sygeplejersker, ergoterapeuter og fysioterapeuter at deltage i AMU-kurser målrettet social- og sundhedsområdet og det endda uden deltagerbetaling.
Gratis kurser og lønrefusion (VEU-godtgørelse)
Hvor det tidligere kun var faglærte og ufaglærte, der kunne deltage gratis i AMU, åbnes der nu op for, at videreuddannede med job inden for SOSU-området også kan tage relevante kurser uden deltagerbetaling og samtidig søge lønrefusion (VEU-godtgørelse), hvis der er tale om et reelt løntab.
En stor fordel - og alt for få kender den
Hos SOSU Danmark mærker vi en stigende efterspørgsel fra arbejdspladser, der gerne vil kompetenceudvikle alle medarbejdere - ikke kun SOSU’er, men også medarbejdere med en videregående uddannelse. De nye mulighed ligestiller medarbejderne inden for social- og sundhedsområdet og skaber lige vilkår for læring og udvikling i hele omsorgssektoren.
Hvad dækker muligheden over?
-
Gratis deltagelse i AMU-kurser inden for SOSU-feltet
-
Lønrefusion (VEU-godtgørelse) – typisk op til 973 kr. pr. dag
Det er en virkelig vigtig udvikling. Vi møder dagligt sygeplejersker og andre kolleger i feltet, som ønsker at blive ligestillet med deres kollegaer når det kommer til efteruddannelse. Nu er dørene åbne - men alt for få ved, at det faktisk er muligt. <br>
Vil du gerne høre mere om mulighederne for brug af AMU til medarbejdere med en videregående uddannelse?
Kontakt vores uddannelsesdirektør Søren Axelgaard