Affectum og Edutasia indgår strategisk samarbejdsaftale
Gør klar til ny digital satsning på efteruddannelse i social- og sundhedssektoren
Affectum og Edutasia har indgået en strategisk samarbejdsaftale med henblik på at udvikle nye løsninger til efteruddannelse i social- og sundhedssektoren. Med fokus på digital læring, dokumentation og praksisnær kompetenceudvikling danner samarbejdet grundlaget for en ny samlet platform, der er under udvikling.
Affectum er AMU-udbyder med speciale i trivsel, samarbejde og læring i social- og sundhedsområdet, mens Edutasia er specialiseret i digital læring og dokumentationsteknologi til sektoren. Sammen vil de to aktører skabe et stærkt læringsunivers, der kombinerer teknologi, faglighed og sektorindsigt.

Samarbejdet med Affectum udspringer af et fælles ønske om at styrke efteruddannelse, der virker i praksis. Medarbejdere i sektoren skal kunne bruge systemer som Nexus og Cura, forstå GDPR, arbejde struktureret med Fælles Sprog III og samtidig have adgang til læring, når det passer. Det er præcis den opgave, vi løser sammen.
Samarbejdet omfatter bl.a.:
-
E-læring i KMD Nexus, Cura og Fælles Sprog III
-
Kurser i GDPR og it-sikkerhed for sundhedsfagligt personale
-
Fleksible blended learning-forløb
-
Sparring og udvikling af læringsdesign
-
Teknisk drift og digital kursusunderstøttelse
Vi har længe haft ønsket om at skabe en mere samlet og tilgængelig tilgang til efteruddannelse. Med Edutasia som digital partner har vi den nødvendige styrke til at udvikle noget, der både er fagligt stærkt og teknisk velfungerende
Samarbejdsaftalen markerer begyndelsen på en ambitiøs satsning, der skal give social- og sundhedsområdet en ny, samlet og digitalt funderet adgang til efteruddannelse.