Intro til dansk jobliv i ældreplejen

AMU-kursus om job i omsorg og pleje. Lær om regler, samarbejde og arbejdspladskultur i Danmark, så du står stærkere på arbejdsmarkedet. Tilmeld dig kurset her!

Introduktion til det danske arbejdsmarked (F/I)

Om kurset

Vil du lære, hvordan det danske arbejdsmarked fungerer, og hvad der forventes i job inden for omsorg og pleje? På dette kursus får du en grundlæggende forståelse for arbejdspladskultur, rettigheder og pligter som medarbejder, og du bliver introduceret til arbejdsopgaver og samarbejde i det kommunale sundhedsvæsen.

Hvem er kurset relevant for?

Kurset er for dig med anden etnisk baggrund end dansk, som ønsker at arbejde inden for pleje og omsorg. Det er relevant for både faglærte og ufaglærte, der gerne vil lære mere om arbejdsforhold og jobkultur i Danmark.

Det får du ud af kurset

Efter kurset kan du:

  • Forstå de grundlæggende regler og normer på danske arbejdspladser

  • Navigere i arbejdsdagen i omsorgs- og plejesektoren

  • Kommunikere med kolleger og borgere i en professionel sammenhæng

  • Indgå i teams og samarbejde med andre faggrupper

  • Blive mere tryg og klar til job i det danske sundhedsvæsen

Pris og tilskud

Der er ingen deltagerbetaling for ansatte i social- og sundhedsområdet – også for personer med videregående uddannelser som fx sygeplejersker og ergoterapeuter.

Der kan søges lønrefusion i form af VEU-godtgørelse som udgør 973 kr. (2025 satser) pr. dag pr. deltager. Ledige skal kontakte deres A-kasse inden tilmelding.

Bemærk: På nogle kurser kan der være et tillæg på op til 180 kr. pr. dag for særlig tilrettelæggelse.

De endelige vilkår fremgår nedenfor og på voksenuddannelse.dk.

Fleksibel tilrettelæggelse

Undervisningen tilpasses jeres hverdag – vi tilbyder hele eller halve dage, i dagtimer, om aftenen eller i weekender.

Kurset kan afholdes som virksomhedshold hos jer eller i vores lokaler.

Kurset kan gennemføres med fysisk tilstedeværelse, online som fjernundervisning eller som en kombination.

Varighed og tidspunkt

En AMU-dag er på 7,4 timer

Kurset kan tilrettelægges fleksibelt over flere dage eller uger efter behov.

Prøve og AMU-bevis

Der vil ofte være en prøve i forbindelse med kurset, og der udstedes et AMU-kursusbevis efter gennemførelse.

Har du brug for et tilpasset forløb?

Kontakt vores kursus-hotline, hvis du ønsker et oplæg på et forløb.

Der er ingen planlagte hold - men vi tilpasser gerne

Er du interesseret i dette kursus? Vi tilbyder både åbne hold, virksomhedshold og kurser ude hos jer.

Udfyld formularen, så kontakter vi dig og finder den løsning, der passer bedst.

  1. Ønsket kontaktform:

Kontaktformularen blev indsendt. Vi vender tilbage hurtigst muligt
Der skete en fejl under indsendelsen af formularen

AMU-fakta

Kurset er et AMU-kursus med følgende AMU-fag:

  • Introduktion til det danske arbejdsmarked (F/I) (48569) 5 dage

    Beskrivelse

    Deltageren får styrket sin evne til at agere på det danske arbejdsmarked gennem en øget viden om det danske arbejdsmarked, herunder de formelle og uformelle regler, som finder anvendelse i dagligdagen på danske arbejdspladser.

    Målgruppe

    Uddannelsen henvender sig til ufaglærte og faglærte personer, med dansk som andetsprog.

    Mål

    Deltageren har et basalt kendskab til regler, aftaler, rettigheder og pligter vedrørende eksempelvis løn, ferie og sygdom, der er relevante for den pågældende branche og generelt på arbejdsmarkedet.   Deltageren kender til de karakteristiske træk ved det danske arbejdsmarked og den branche, som de arbejder eller skal arbejde indenfor.   Deltageren har kendskab til typiske måder at organisere arbejdet på inden for den relevante branche/det relevante jobområde, herunder typiske relationer og omgangsformer mellem ledere og medarbejdere og kollegaer imellem.   Deltageren har en elementær forståelse for de arbejdsmiljø- og sikkerhedskrav, der er gældende for branchen/jobområdet, og deltageren kan derfor udføre arbejdsopgaver under hensyn til disse krav.
close