Fagunderstøttende dansk som andetsprog F/I, SOSU-forløb

Styrk dit danske fagsprog i SOSU-forløb. Kurset hjælper dig med at forstå og anvende dansk i patientrelateret arbejde som portør eller serviceassistent. Tilmeld kurset her!

Fagunderstøttende dansk som andetsprog F/I, SOSU-forløb

Om kurset

Vil du blive bedre til dansk i forbindelse med dit arbejde i sundhedsvæsenet? Dette kursus er for dig, der deltager i et SOSU-forløb og har dansk som andetsprog. Kurset hjælper dig med at forstå og bruge dansk i patientrelaterede situationer – både mundtligt og skriftligt. Du arbejder med det sprog, du har brug for i din hverdag som portør eller hospitalsserviceassistent.

Hvem er kurset relevant for?

Kurset er målrettet dig, der arbejder med patientservice – fx med patienttransport, affaldshåndtering, forflytning eller kapelfunktion – og deltager i et SOSU-forløb. Du har dansk som andetsprog og ønsker at styrke dine sproglige kompetencer, så du kan deltage aktivt i undervisning og arbejde.

Det får du ud af kurset

Efter kurset kan du:

  • Forstå og bruge centrale fagudtryk fra patientrelateret service

  • Læse og forstå skriftlige instruktioner og materialer

  • Tale med kolleger, patienter og pårørende på korrekt og forståeligt dansk

  • Skrive korte faglige beskeder og noter

  • Kommunikere mere sikkert i arbejdssituationer og i undervisning

Pris og tilskud

Der er ingen deltagerbetaling for ansatte i social- og sundhedsområdet – også for personer med videregående uddannelser som fx sygeplejersker og ergoterapeuter.

Der kan søges lønrefusion i form af VEU-godtgørelse som udgør 973 kr. (2025 satser) pr. dag pr. deltager. Ledige skal kontakte deres A-kasse inden tilmelding.

Bemærk: På nogle kurser kan der være et tillæg på op til 180 kr. pr. dag for særlig tilrettelæggelse.

De endelige vilkår fremgår nedenfor og på voksenuddannelse.dk.

Fleksibel tilrettelæggelse

Undervisningen tilpasses jeres hverdag – vi tilbyder hele eller halve dage, i dagtimer, om aftenen eller i weekender.

Kurset kan afholdes som virksomhedshold hos jer eller i vores lokaler.

Kurset kan gennemføres med fysisk tilstedeværelse, online som fjernundervisning eller som en kombination.

Varighed og tidspunkt

En AMU-dag er på 7,4 timer

Kurset kan tilrettelægges fleksibelt over flere dage eller uger efter behov.

Prøve og AMU-bevis

Der vil ofte være en prøve i forbindelse med kurset, og der udstedes et AMU-kursusbevis efter gennemførelse.

Har du brug for et tilpasset forløb?

Kontakt vores kursus-hotline, hvis du ønsker et oplæg på et forløb.

Der er ingen planlagte hold - men vi tilpasser gerne

Er du interesseret i dette kursus? Vi tilbyder både åbne hold, virksomhedshold og kurser ude hos jer.

Udfyld formularen, så kontakter vi dig og finder den løsning, der passer bedst.

  1. Ønsket kontaktform:

Kontaktformularen blev indsendt. Vi vender tilbage hurtigst muligt
Der skete en fejl under indsendelsen af formularen

AMU-fakta

Kurset er et AMU-kursus med følgende AMU-fag:

  • Fagunderst. dansk som andetsprog F/I, SOSU forløb (22516) 10 dage

    Beskrivelse

    Fagunderstøttende dansk som andetsprog har til formål at støtte tosprogede deltagere i at gennemføre arbejdsmarkedsuddannelse. Uddannelsen kan kun tilbydes sammen med anden arbejdsmarkedsuddannelse.

    Målgruppe

    Uddannelsen henvender sig til personer med dansk som andetsprog, som arbejder inden for de jobområder, hvor der tilbydes AMU-uddannelser.

    Mål

    Deltagerne kan anvende et alment og specifikt fagsprog, der er tilstrækkeligt til, at de kan nå målene i den eller de arbejdsmarkedsuddannelser eller enkeltfag, udbudt under en fælles kompetencebeskrivelse, som fagunderstøttende dansk som andetsprog skal supplere. Deltagerne kan kommunikere om værktøj, udstyr, materialer, arbejdsprocesser og andre forhold, der er centrale for de jobfunktioner, som uddannelsen sigter mod, at deltageren kan varetage. ddannelsen er for personer med dansksproglige forudsætninger, der som minimum svarer til en bestået "Prøve i dansk 1", jf. danskuddannelse efter Lov om danskuddannelse for voksne udlændinge m. l. eller tilsvarende. e sprogbehov, der opstår i den konkrete faglige kontekst, afgør hvilke mundtlige og skriftlige færdigheder, der primært lægges vægt på i undervisningen. Uddannelsen kan ikke udbydes enkeltstående. Den kan kun udbydes som en del af et særligt uddannelsesforløb for flygtninge og indvandrere. arigheden kan afkortes efter behov.
close