Om kurset
Vil du lære at bruge engelsk i hverdagen på sygehuset? På dette AMU-kursus arbejder du med grundlæggende engelske ord og sætninger, der bruges i patientkontakt og samarbejde med kolleger. Du får redskaber til at forstå og tale engelsk i enkle arbejdssituationer og styrker din tryghed i kommunikationen.
Hvem er kurset relevant for?
Kurset er målrettet portører, hospitalsserviceassistenter og andre, der arbejder med patientrelateret service og har behov for at lære engelsk som fremmedsprog på begynderniveau. Det er relevant for faglærte og ufaglærte medarbejdere, der har brug for at kommunikere med engelsktalende patienter og kolleger.
Det får du ud af kurset
Efter kurset kan du:
-
Forstå og anvende basale engelske ord og vendinger
-
Kommunikere i simple hverdagssituationer på sygehuset
-
Reagere på korte beskeder og spørgsmål på engelsk
-
Tale med patienter og kolleger i enkle engelske dialoger
-
Øge din tryghed i engelsk sprogbrug i arbejdet
Pris og tilskud
Der er ingen deltagerbetaling for ansatte i social- og sundhedsområdet – også for personer med videregående uddannelser som fx sygeplejersker og ergoterapeuter.
Der kan søges lønrefusion i form af VEU-godtgørelse som udgør 973 kr. (2025 satser) pr. dag pr. deltager. Ledige skal kontakte deres A-kasse inden tilmelding.
Bemærk: På nogle kurser kan der være et tillæg på op til 180 kr. pr. dag for særlig tilrettelæggelse.
De endelige vilkår fremgår nedenfor og på voksenuddannelse.dk.
Fleksibel tilrettelæggelse
Undervisningen tilpasses jeres hverdag – vi tilbyder hele eller halve dage, i dagtimer, om aftenen eller i weekender.
Kurset kan afholdes som virksomhedshold hos jer eller i vores lokaler.
Kurset kan gennemføres med fysisk tilstedeværelse, online som fjernundervisning eller som en kombination.
Varighed og tidspunkt
En AMU-dag er på 7,4 timer
Kurset kan tilrettelægges fleksibelt over flere dage eller uger efter behov.
Prøve og AMU-bevis
Der vil ofte være en prøve i forbindelse med kurset, og der udstedes et AMU-kursusbevis efter gennemførelse.
Har du brug for et tilpasset forløb?
Kontakt vores kursus-hotline, hvis du ønsker et oplæg på et forløb.
Der er ingen planlagte hold - men vi tilpasser gerne
Er du interesseret i dette kursus? Vi tilbyder både åbne hold, virksomhedshold og kurser ude hos jer.
AMU-fakta
Kurset er et AMU-kursus med følgende AMU-fag: