Om kurset
Vil du være bedre rustet til at finde arbejde og bruge digitale værktøjer i jobsøgningen? På dette kursus får du indsigt i det danske arbejdsmarked og lærer, hvordan du bruger it i forbindelse med job, uddannelse og hverdagsliv. Du arbejder med cv, jobansøgninger og digitale platforme, så du står stærkere, når du skal søge job eller deltage i arbejdspladsens digitale opgaver.
Hvem er kurset relevant for?
Kurset er målrettet dig med dansk som andetsprog, der ønsker at finde job eller uddannelse i Danmark. Det er relevant for ufaglærte og faglærte i opkvalificering, som har brug for at styrke deres kendskab til arbejdsmarkedet og lære at bruge computeren i praksis – fx i jobcentre, AMU-forløb eller opstart i job.
Det får du ud af kurset
Efter kurset kan du:
-
Forstå dine rettigheder og pligter på det danske arbejdsmarked
-
Udarbejde et cv og skrive en jobansøgning
-
Anvende digitale værktøjer som NemID/MitID, e-Boks og Jobnet
-
Bruge e-mail og tekstbehandling i jobrelaterede sammenhænge
-
Søge job og kommunikere digitalt med arbejdsgivere og myndigheder
Pris og tilskud
Der er ingen deltagerbetaling for ansatte i social- og sundhedsområdet – også for personer med videregående uddannelser som fx sygeplejersker og ergoterapeuter.
Der kan søges lønrefusion i form af VEU-godtgørelse som udgør 973 kr. (2025 satser) pr. dag pr. deltager. Ledige skal kontakte deres A-kasse inden tilmelding.
Bemærk: På nogle kurser kan der være et tillæg på op til 180 kr. pr. dag for særlig tilrettelæggelse.
De endelige vilkår fremgår nedenfor og på voksenuddannelse.dk.
Fleksibel tilrettelæggelse
Undervisningen tilpasses jeres hverdag – vi tilbyder hele eller halve dage, i dagtimer, om aftenen eller i weekender.
Kurset kan afholdes som virksomhedshold hos jer eller i vores lokaler.
Kurset kan gennemføres med fysisk tilstedeværelse, online som fjernundervisning eller som en kombination.
Varighed og tidspunkt
En AMU-dag er på 7,4 timer
Kurset kan tilrettelægges fleksibelt over flere dage eller uger efter behov.
Prøve og AMU-bevis
Der vil ofte være en prøve i forbindelse med kurset, og der udstedes et AMU-kursusbevis efter gennemførelse.
Har du brug for et tilpasset forløb?
Kontakt vores kursus-hotline, hvis du ønsker et oplæg på et forløb.
Der er ingen planlagte hold - men vi tilpasser gerne
Er du interesseret i dette kursus? Vi tilbyder både åbne hold, virksomhedshold og kurser ude hos jer.
AMU-fakta
Kurset er et AMU-kursus med følgende AMU-fag: