Projekt- og kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet

Vær med til at udvikle fremtidens pleje og omsorg. AMU-kursus for SOSU-assistenter og ressourcepersoner, der ønsker at styrke deres kompetencer inden for kvalitetsudvikling, projekter og forbedringsarbejde i sundhedsvæsenet.

Office Employees

Om kurset

Kvalitetsudvikling er en vigtig del af arbejdet i ældreplejen og sundhedsvæsenet. Nye teknologier, arbejdsgange og metoder skal løbende vurderes og implementeres, så borgere og patienter får den bedst mulige pleje og behandling.

På dette kursus lærer du at arbejde systematisk med udviklings- og forbedringsprojekter i din egen praksis. Du får viden om teorier og metoder inden for kvalitetsudvikling og lærer at identificere relevante problemstillinger, planlægge mindre udviklingsindsatser og bidrage til implementering og evaluering af nye tiltag.

Undervisningen tager udgangspunkt i konkrete udfordringer fra din hverdag, så du får redskaber, du kan omsætte direkte til praksis.

Hvem henvender kurset sig til?

Kurset er særligt relevant for:

  • Social- og sundhedsassistenter
  • Praktikvejledere
  • Demensvejledere
  • Ressourcepersoner i ældre- og sundhedssektoren
  • Andre medarbejdere, der arbejder med udvikling af praksis og kvalitet i sundhedsvæsenet

Kurset er for dig, der ønsker at tage aktiv del i udviklingsarbejde og bidrage til forbedringer på din arbejdsplads.

Det får du ud af kurset

Efter kurset kan du:

  • Identificere problemstillinger og udviklingsmuligheder i egen praksis
  • Inddrage borgere, pårørende og samarbejdspartnere i udviklingsarbejde
  • Anvende metoder og værktøjer til kvalitetsudvikling
  • Planlægge og gennemføre mindre udviklingsprojekter og delprojekter
  • Arbejde med implementering af nye arbejdsgange, teknologier og screeningsværktøjer
  • Evaluere indsatser og dele resultater med kolleger og organisationen
  • Arbejde ud fra lokale og nationale mål for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet

Kurset giver dig konkrete redskaber til at skabe forbedringer, der styrker kvaliteten i plejen og samarbejdet omkring borgeren.

Pris og tilskud

Der er ingen deltagerbetaling for ansatte i social- og sundhedsområdet – også for personer med videregående uddannelser som fx sygeplejersker og ergoterapeuter.

Der kan søges lønrefusion i form af VEU-godtgørelse som udgør 1.017 kr. (2026 satser) pr. dag pr. deltager. Ledige skal kontakte deres A-kasse inden tilmelding.

Bemærk: På nogle kurser kan der være et tillæg på op til 180 kr. pr. dag for særlig tilrettelæggelse.

De endelige vilkår fremgår nedenfor og på voksenuddannelse.dk.

Er du ledig?

Er du ledig, er forløbet uden deltagerbetaling for dig, når din deltagelse er godkendt af dit jobcenter eller din a-kasse, og du er berettiget til at deltage.

Du skal derfor kontakte dit jobcenter eller din a-kasse, inden du tilmelder dig. De vurderer, om forløbet kan godkendes og bevilges for dig.

Bemærk, at “uden deltagerbetaling” gælder for dig som ledig deltager. Jobcenter eller a-kasse skal fortsat godkende og håndtere tilmeldingen efter gældende regler.

Fleksibel tilrettelæggelse

Undervisningen tilpasses jeres hverdag – vi tilbyder hele eller halve dage, i dagtimer, om aftenen eller i weekender.

Kurset kan afholdes som virksomhedshold hos jer eller i vores lokaler.

Kurset kan gennemføres med fysisk tilstedeværelse, online som fjernundervisning eller som en kombination.

Varighed og tidspunkt

En AMU-dag er på 7,4 timer

Kurset kan tilrettelægges fleksibelt over flere dage eller uger efter behov.

Prøve og AMU-bevis

Der vil ofte være en prøve i forbindelse med kurset, og der udstedes et AMU-kursusbevis efter gennemførelse.

Har du brug for et tilpasset forløb?

Kontakt vores kursus-hotline, hvis du ønsker et oplæg på et forløb.

Hold

3. september - Solvognen

Kviknr.

282070PRJ/KVALS-960

8. oktober - Fortegården

Kviknr.

282070PRJ/KVALSund-1

AMU-fakta

Kurset er et AMU-kursus med følgende AMU-fag:

  • Projekt- og kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet (49933) 5 dage

    Beskrivelse

    Du opnår kompetencer i at indgå i et konkret kvalitetsudviklingsarbejde. Det kan fx være med fokus på nye teknologier, arbejdsgange, screeningsværktøjer eller lignende, der kan forbedre praksis og de specifikke indsatsområder I arbejder med i din praksis. Du lærer hvordan du metodisk arbejder dig igennem et udviklingsarbejde og får en række redskaber hertil. På uddannelsen vil du arbejde med processer og metoder gennem et mindre projektarbejde med afsæt i en relevant problemstilling fra din praksis og du får redskaber til at tænke evaluerings- og implementeringsfasen med som en del af processen for dit udviklingsarbejde. Uddannelsen vil understøtte dine kompetencer til at kunne arbejde med projekt- og udviklingsrettede opgaver på akademiuddannelserne.

    Målgruppe

    Social- og sundhedsassistenter og andre medarbejdergrupper, der arbejder som praksisnære ressourcepersoner, fx praktikvejledere, demensvejledere og lignende eller andre medarbejdergrupper, der arbejder indenfor sundhedsvæsenet og som har et ønske om at arbejde med kvalitetsudvikling af egen praksis. Det kan med fordel anbefales at deltagere har gennemført AMU-uddannelsen "46977 Kvalitet i offentlige velfærdsydelser", eller besidder tilsvarende kvalifikationer.

    Mål

    Deltageren: - Kan identificere relevante problemstillinger for egen praksis og kan inddrage borgere/patienter/pårørende samt mono- og tværprofessionelle samarbejdspartnere, hvor det er relevant for udvikling og forbedring af praksis - Kan anvende teorier og metoder om kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet, og deltage aktivt i udvikling og forbedring af egen praksis, herunder have ansvar for mindre indsatser og delprojekter.- Har viden om lokale- og nationale mål og indsatser for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet, og kan inddrage og arbejde ud fra disse, i forhold til at igangsætte udvikling fx med fokus på nye teknologier, arbejdsgange, screeningsværktøjer eller lignende der kan forbedre praksis. - Kan deltage i, og have ansvar for dele af evaluerings- og implementeringsfasen, herunder fx vidensdeling af resultater i egen organisation.
close