Om kurset
Dette afklaringsforløb hjælper dig med at finde den rigtige vej videre mod job eller uddannelse inden for SOSU-området. På én dag får du vurderet dine erfaringer, dine danskkundskaber og dine faglige forudsætninger, så vi sammen kan finde det forløb, der passer bedst til dig.
Forløbet er en tryg og uforpligtende start for dig, der gerne vil arbejde med mennesker, omsorg, praktisk hjælp og social- og sundhedsfaglige opgaver.
Forløbet starter med et fælles kick-off, hvor du bliver introduceret til social- og sundhedsområdet og de muligheder, der findes for job og uddannelse.
Herefter gennemfører du en individuel kompetencevurdering, hvor vi ser på dine erfaringer, kompetencer og danskkundskaber. Vi vurderer blandt andet det, du allerede har lært gennem arbejde, uddannelse eller erfaringer fra hverdagslivet.
Afklaringen handler ikke om at bestå eller dumpe. Formålet er at finde det rigtige udgangspunkt for dit videre forløb.
Som en vigtig del af dagen indgår en sprogafklaring. Her vurderer vi dine danskkundskaber i forhold til situationer, du kan møde i social- og sundhedsarbejdet. Det kan for eksempel være:
- At forstå beskeder og instruktioner
- At tale med borgere og pårørende
- At samarbejde med kolleger
- At anvende faglige ord og begreber fra pleje og omsorg
Samtidig ser vi på dine faglige forudsætninger i forhold til arbejdet som SOSU-vikar og de opgaver, relationer og arbejdssituationer, der følger med jobbet.
Hvem henvender forløbet sig til?
Forløbet er for dig, der overvejer job eller uddannelse inden for social- og sundhedsområdet.
Det kan være relevant, hvis du:
- Gerne vil finde ud af, om SOSU-området er noget for dig
- Har brug for at få vurderet dine danskkundskaber
- Har erfaring fra omsorg, pleje, praktisk hjælp eller service
- Er ledig og ønsker en vej tættere på job
- Er tosproget og ønsker afklaring af både sprog og faglige forudsætninger
- Gerne vil videre til et forberedende eller jobrettet SOSU-forløb
Det får du ud af forløbet
Efter afklaringen får du en anbefaling til, hvilket næste skridt der passer bedst til dine forudsætninger.
Det kan eksempelvis være:
SOSU-dansk
For dig, der først har brug for at styrke dit dansk i en social- og sundhedsfaglig sammenhæng.
SOSU basis
For dig, der har sproget på plads, men ønsker mere viden om arbejdet med ældre, praktisk hjælp og omsorg.
Bliv klar til arbejdet som SOSU-vikar
For dig, der er klar til et jobrettet forløb med fokus på at komme i arbejde som SOSU-vikar.
Pris og tilmelding
Forløbet er uden deltagerbetaling for deltagere, der er berettiget til AMU.
Det betyder, at forløbet er gratis for:
- Ledige, der får forløbet godkendt af jobcenter eller A-kasse
- Personer i arbejde
- Selvforsørgende
Er du ledig, skal du kontakte dit jobcenter eller din A-kasse for at høre, om forløbet kan bevilges til dig.
Forløbet er ikke gratis for jobcentre og A-kasser. Bevilling, betaling og tilmelding sker efter gældende regler og aftale med den relevante myndighed.
Hold
Åbent værksted - Logistikparken, Brabrand
Kviknr.
282070IKV-1247-BRA
location_on Kursusadresse
Logistikparken 20
8220 Brabrand
date_range Antal kursusdage
2
today Første kursusdag
6. juli 2026
event Sidste kursusdag
6. juli 2026
account_balance Udbydes af
Affectum
Tilmeldingsfrist: 22. juni 2026
Åbent værksted - Brøndby
Kviknr.
282070IKV-1248-Kirke
location_on Kursusadresse
Kirkebjerg Allé 90
2605 Brøndby
date_range Antal kursusdage
2
today Første kursusdag
6. juli 2026
event Sidste kursusdag
6. juli 2026
account_balance Udbydes af
Affectum
Tilmeldingsfrist: 22. juni 2026
AMU-fakta
Kurset er et AMU-kursus med følgende AMU-fag:
-
Individuel kompetencevurdering i AMU - F/I (40081) 1 dag
Beskrivelse
Individuel kompetencevurdering i AMU F/I giver deltageren mulighed for individuel uddannelsesplanlægning i AMU, og for at få udstedt AMU-uddannelsesbevis(-er)og AMU-kompetencebevis for anerkendte kompetencer, når der er grundlag herfor.Målgruppe
Individuel kompetencevurdering i AMU F/I retter sig mod flygtninge og indvandrere, der arbejder inden for de jobområder, hvor der tilbydes AMU-uddannelser, og som ønsker at få vurderet og anerkendt deres realkompetencer i forhold til AMU-uddannelserne, men som mangler dokumentation for kompetencer erhvervet uden for Danmark.Mål
Individuel kompetencevurdering i AMU F/I er realkompetencevurdering, der har til formål at give deltageren anerkendelse for dennes viden, færdigheder og kompetencer som grundlag for videre og tilpasset erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse inden for rammerne af AMU-uddannelserne. Uddannelsesinstitutionen anerkender deltagerens realkompetencer i form af en individuel AMU-uddannelsesplan, udstedelse af AMU-uddannelsesbevis(-er) eller/og AMU kompetencebevis, når der er grundlag herfor. -
Individuel kompetencevurdering i AMU (40080) 1 dag
Beskrivelse
Individuel kompetencevurdering i AMU giver deltageren mulighed for individuel uddannelsesplanlægning i AMU, og for at få udstedt AMU-uddannelsesbevis(-er) og AMU-kompetencebevis for anerkendte kompetencer, når der er grundlag herfor.Målgruppe
Individuel kompetencevurdering i AMU retter sig mod personer, der arbejder inden for de jobområder, hvor der tilbydes arbejdsmarkedsuddannelser, og som ønsker at få vurderet og anerkendt deres realkompetencer i forhold til AMU-uddannelserne.Mål
Individuel kompetencevurdering i AMU er realkompetencevurdering, der har til formål at give deltageren anerkendelse for dennes viden, færdigheder og kompetencer som grundlag for videre og tilpasset erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse inden for rammerne af AMU-uddannelserne. Uddannelsesinstitutionen anerkender deltagerens realkompetencer i form af en individuel AMU-uddannelsesplan, udstedelse af AMU-uddannelsesbevis(-er) og/eller AMU-kompetencebevis, når der er grundlag herfor.