Om kurset
Tværfagligt samarbejde i faste teams er en central del af fremtidens ældrepleje. På dette kursus lærer du at arbejde målrettet sammen med kolleger fra forskellige faggrupper for at skabe sammenhængende og helhedsorienterede forløb for borgeren.
Du får indsigt i både din egen og andres faglighed og lærer at bruge denne viden aktivt i samarbejdet. Samtidig får du redskaber til at skabe en tillidsfuld samarbejdskultur med fælles værdier og et fælles fagligt sprog – med borgerens behov, selvbestemmelse og livssituation i centrum.
Hvem henvender kurset sig til?
Kurset er målrettet medarbejdere i ældre- og omsorgssektoren, herunder:
- Social- og sundhedshjælpere
- Social- og sundhedsassistenter
- Sygeplejersker
- Ergo- og fysioterapeuter
- Pædagogiske medarbejdere
- Ledere og øvrige fagpersoner tilknyttet ældreområdet
Kurset kan gennemføres både som fælles forløb for hele teams og for enkelte medarbejdere.
Det får du ud af kurset
Efter kurset kan du:
- Anvende viden om egen og andres faglighed i det tværfaglige samarbejde
- Bidrage til en tillidsfuld samarbejdskultur med fælles værdier og fagligt sprog
- Koordinere og tilrettelægge sammenhængende pleje- og omsorgsforløb
- Arbejde med fokus på kontinuitet, forebyggelse og rehabilitering
- Inddrage borger og pårørende i planlægning af pleje og støtte
- Tilrettelægge helhedspleje med afsæt i borgerens behov, ønsker og livssituation
Kurset styrker kvaliteten i samarbejdet og giver bedre sammenhæng i borgerens forløb.
Pris og tilskud
Der er ingen deltagerbetaling for ansatte i social- og sundhedsområdet – også for personer med videregående uddannelser som fx sygeplejersker og ergoterapeuter.
Der kan søges lønrefusion i form af VEU-godtgørelse som udgør 1.017 kr. (2026 satser) pr. dag pr. deltager. Ledige skal kontakte deres A-kasse inden tilmelding.
Bemærk: På nogle kurser kan der være et tillæg på op til 180 kr. pr. dag for særlig tilrettelæggelse.
De endelige vilkår fremgår nedenfor og på voksenuddannelse.dk.
Fleksibel tilrettelæggelse
Undervisningen tilpasses jeres hverdag – vi tilbyder hele eller halve dage, i dagtimer, om aftenen eller i weekender.
Kurset kan afholdes som virksomhedshold hos jer eller i vores lokaler.
Kurset kan gennemføres med fysisk tilstedeværelse, online som fjernundervisning eller som en kombination.
Varighed og tidspunkt
En AMU-dag er på 7,4 timer
Kurset kan tilrettelægges fleksibelt over flere dage eller uger efter behov.
Prøve og AMU-bevis
Der vil ofte være en prøve i forbindelse med kurset, og der udstedes et AMU-kursusbevis efter gennemførelse.
Har du brug for et tilpasset forløb?
Kontakt vores kursus-hotline, hvis du ønsker et oplæg på et forløb.
Der er ingen planlagte hold - men vi tilpasser gerne
Er du interesseret i dette kursus? Vi tilbyder både åbne hold, virksomhedshold og kurser ude hos jer.
AMU-fakta
Kurset er et AMU-kursus med følgende AMU-fag: