Om kurset
Hvordan reagerer du professionelt, når en borger bliver vred, frustreret eller utryg?
På dette kursus lærer du at anvende deeskalerende kommunikation i omsorgsarbejdet. Du får redskaber til at aflæse situationer, bevare roen og kommunikere på en måde, der nedtrapper konflikter og skaber tillid – både for borgerens og din egen skyld.
Hvem henvender kurset sig til
Kurset er for social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere og andre medarbejdere i ældre- og omsorgssektoren – fx i hjemmeplejen eller på plejecentre.
Det er særligt relevant, hvis du ønsker større sikkerhed og handlekraft i udfordrende situationer, hvor borgerens reaktioner kan være svære at forudse.
Det får du ud af kurset
Efter kurset kan du:
-
Genkende adfærd og signaler, der kan føre til konflikter
-
Anvende teknikker til deeskalerende kommunikation
-
Bevare ro og overblik i pressede situationer
-
Forebygge og håndtere udadreagerende adfærd professionelt
-
Bidrage til tryghed og trivsel for både borgere og kolleger
Pris og tilskud
Der er ingen deltagerbetaling for ansatte i social- og sundhedsområdet – også for personer med videregående uddannelser som fx sygeplejersker og ergoterapeuter.
Der kan søges lønrefusion i form af VEU-godtgørelse som udgør 973 kr. (2025 satser) pr. dag pr. deltager. Ledige skal kontakte deres A-kasse inden tilmelding.
Bemærk: På nogle kurser kan der være et tillæg på op til 180 kr. pr. dag for særlig tilrettelæggelse.
De endelige vilkår fremgår nedenfor og på voksenuddannelse.dk.
Fleksibel tilrettelæggelse
Undervisningen tilpasses jeres hverdag – vi tilbyder hele eller halve dage, i dagtimer, om aftenen eller i weekender.
Kurset kan afholdes som virksomhedshold hos jer eller i vores lokaler.
Kurset kan gennemføres med fysisk tilstedeværelse, online som fjernundervisning eller som en kombination.
Varighed og tidspunkt
En AMU-dag er på 7,4 timer
Kurset kan tilrettelægges fleksibelt over flere dage eller uger efter behov.
Prøve og AMU-bevis
Der vil ofte være en prøve i forbindelse med kurset, og der udstedes et AMU-kursusbevis efter gennemførelse.
Har du brug for et tilpasset forløb?
Kontakt vores kursus-hotline, hvis du ønsker et oplæg på et forløb.
Der er ingen planlagte hold - men vi tilpasser gerne
Er du interesseret i dette kursus? Vi tilbyder både åbne hold, virksomhedshold og kurser ude hos jer.
AMU-fakta
Kurset er et AMU-kursus med følgende AMU-fag: