Om kurset
Hvordan kan du forstå og møde borgerens reaktioner, selv når de virker uforudsigelige eller udfordrende?
På dette kursus lærer du at arbejde mentaliserende – altså at se bag adfærden og forstå både borgerens og dine egne tanker, følelser og intentioner. Det giver dig et stærkere grundlag for at skabe tillid, forebygge konflikter og styrke den relationelle kvalitet i omsorgsarbejdet.
Hvem henvender kurset sig til
Kurset er for social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere og andre medarbejdere i ældreplejen – fx i hjemmeplejen, på plejecentre eller i midlertidige tilbud.
Det er særligt relevant for dig, der ønsker at forstå og håndtere komplekse reaktioner, skabe mere nærvær i arbejdet og styrke relationerne til både borgere og kolleger.
Det får du ud af kurset
Efter kurset kan du:
-
Forstå hvad mentalisering er og hvordan det bruges i omsorgsarbejde
-
Skabe bedre kontakt og tillid i mødet med borgeren
-
Reflektere over dine egne reaktioner i relationelle situationer
-
Håndtere udfordrende adfærd med større forståelse og ro
-
Bidrage til et mere empatisk og professionelt arbejdsmiljø
Pris og tilskud
Der er ingen deltagerbetaling for ansatte i social- og sundhedsområdet – også for personer med videregående uddannelser som fx sygeplejersker og ergoterapeuter.
Der kan søges lønrefusion i form af VEU-godtgørelse som udgør 973 kr. (2025 satser) pr. dag pr. deltager. Ledige skal kontakte deres A-kasse inden tilmelding.
Bemærk: På nogle kurser kan der være et tillæg på op til 180 kr. pr. dag for særlig tilrettelæggelse.
De endelige vilkår fremgår nedenfor og på voksenuddannelse.dk.
Fleksibel tilrettelæggelse
Undervisningen tilpasses jeres hverdag – vi tilbyder hele eller halve dage, i dagtimer, om aftenen eller i weekender.
Kurset kan afholdes som virksomhedshold hos jer eller i vores lokaler.
Kurset kan gennemføres med fysisk tilstedeværelse, online som fjernundervisning eller som en kombination.
Varighed og tidspunkt
En AMU-dag er på 7,4 timer
Kurset kan tilrettelægges fleksibelt over flere dage eller uger efter behov.
Prøve og AMU-bevis
Der vil ofte være en prøve i forbindelse med kurset, og der udstedes et AMU-kursusbevis efter gennemførelse.
Har du brug for et tilpasset forløb?
Kontakt vores kursus-hotline, hvis du ønsker et oplæg på et forløb.
Der er ingen planlagte hold - men vi tilpasser gerne
Er du interesseret i dette kursus? Vi tilbyder både åbne hold, virksomhedshold og kurser ude hos jer.
AMU-fakta
Kurset er et AMU-kursus med følgende AMU-fag: