Handelsbetingelser for SOSU Danmark

1. SOSU Danmark – Én samlet platform for efteruddannelse

SOSU Danmark er en digital platform for efteruddannelse inden for social- og sundhedsområdet. Platformen drives og ejes i fællesskab af Affectum og Edurtasia og har til formål at gøre det nemt og overskueligt for kommuner, institutioner og private aktører at finde, planlægge og administrere relevante AMU-kurser.

På SOSU Danmark kan du:

  • Finde aktuelle AMU-kurser målrettet social- og sundhedsområdet
  • Få adgang til Full Service-løsninger, hvor Affectum håndterer hele processen fra behovsafdækning til administration og evaluering

Platformen er udviklet med fokus på brugervenlighed og effektiv administration og understøtter både individuelle tilmeldinger og større virksomhedsforløb.

2. Hvad er AMU

Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) er korte, erhvervsrettede kurser, der er udviklet i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter og rettet mod voksne i job eller ledige med behov for opkvalificering.

AMU har til formål at styrke deltagernes faglige og personlige kompetencer, så de kan varetage deres arbejde bedre, skifte job eller få en styrket tilknytning til arbejdsmarkedet. Kurserne dækker mange fagområder – herunder kommunikation, samarbejde, arbejdsmiljø, trivsel og pleje – og er særligt relevante for medarbejdere inden for social- og sundhedsområdet.

Staten yder økonomisk tilskud til AMU-kurserne, og derfor er der kun en lav deltagerbetaling for deltagere, der er i AMU’s primære målgruppe – det vil sige faglærte og ufaglærte. For mange kurser i social- og sundhedssektoren er deltagerbetalingen helt bortfaldet.

AMU-kurserne er samtidig åbne for alle med behov for efteruddannelse – også for medarbejdere med videregående uddannelser som fx sygeplejersker, når de arbejder i AMU-relevante funktioner.

2. Tilmelding og priser

AMU’s generelle målgruppe

AMU-kurser er primært målrettet voksne med en kort eller ingen formel uddannelse – det vil sige faglærte og ufaglærte.

Det inkluderer fx sosu-assistenter, sosu-hjælpere, pædagogiske assistenter, ufaglærte medarbejdere, ferieafløsere og vikarer.

Deltagere i denne målgruppe har som udgangspunkt ret til statstilskud og reduceret deltagerbetaling – ofte 0 kr.

Udvidet målgruppe for social- og sundhedsområdet

For visse AMU-kurser, der er målrettet specifikt mod social- og sundhedsområdet, og som har 0 kr. i deltagerbetaling for den almindelige AMU-målgruppe, er målgruppen udvidet.

Det betyder, at personer med en videregående uddannelse også kan deltage uden deltagerbetaling – hvis de arbejder inden for social- og sundhedsområdet.

Denne udvidelse gælder fx:

  • Sygeplejersker
  • Ergoterapeuter
  • Fysioterapeuter
  • Socialrådgivere
  • Pædagoger
  • Akademikere i velfærdsfunktioner

Udvidelsen gælder kun kurser målrettet social- og sundhedsområdet med 0 kr. deltagerbetaling for faglærte og ufaglærte.

Tilmelding

Virksomheder:
Tilmelding foregår via voksenuddannelse.dk med medarbejdersignatur eller MitID Erhverv.

Ledige:
Ledige med ret til 6 ugers jobrettet uddannelse skal:

  • Kontakte deres A-kasse
  • Få skema AR237 godkendt og videresendt til jobcentret

Ledige uden denne ret skal kontakte jobcentret direkte for godkendelse og betaling.

Private medarbejdere:
Privatpersoner kan selv tilmelde sig via voksenuddannelse.dk med MitID.
Deltagerbetalingen sker ved tilmelding og betales direkte til Affectum.

Deltagere uden bopæl i Danmark:
Skal erklære, at de har faktisk og reel beskæftigelse i Danmark for at kunne deltage.

Priser

Priserne for AMU-kurser består af to elementer:

  1. Deltagerbetaling – det beløb, som deltageren eller virksomheden betaler.
  2. Kurstilskud – statstilskud, som betales direkte til kursusudbyderen.

Kursets fulde pris = deltagerbetaling + kurstilskud.

Priserne reguleres årligt i henhold til § 11 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser.

Deltagerbetaling:

  • På social- og sundhedsområdet er deltagerbetalingen ofte 0 kr. for deltagere i AMU-målgruppen.
  • Enkelte kurser kan dog være undtaget og have egenbetaling.
  • På andre fagområder fastsættes deltagerbetaling efter ministeriets takstkatalog.

Betalingsfrist:
Deltagerbetalingen skal være betalt senest på kursusstartsdagen.
Ved manglende betaling forbeholder Affectum sig retten til at nægte deltagelse og opkræve kursets fulde pris.

Se aktuelle priser her:

3. Afmelding og aflysning

Afmelding – åbne hold

Ved afmelding senere end 7 dage før kursusstart eller ved udeblivelse opkræves et gebyr svarende til kursets fulde pris pr. deltager.

Afmelding – virksomhedstilrettede hold

Ved afmelding af et helt hold senere end 6 uger før kursusstart opkræves den fulde pris pr. tilmeldt deltager (deltagerbetaling + kurstilskud).

Undtagelser

Afmeldingsgebyret bortfalder, hvis:

  • Deltageren eller arbejdsgiveren dokumenterer lovligt forfald, fx sygdom
  • Kurset aflyses af Affectum

Aflysning

Ved for få tilmeldinger eller force majeure forbeholder Affectum sig retten til at aflyse. Eventuel betaling refunderes.

4. Tompladsgebyr

Ved hold, hvor der er tilmeldt færre deltagere end det annoncerede minimumsantal, kan Affectum opkræve tompladsgebyr.

Beregning og takster:
Tompladsgebyret reguleres i henhold til § 10 b i lov om arbejdsmarkedsuddannelser og svarer til kursets fulde pris (deltagerbetaling + kurstilskud) for de manglende deltagere op til minimumsantallet.

De aktuelle satser for tompladsgebyr fremgår af Børne- og Undervisningsministeriets takstkatalog:
uvm.dk – takstkatalog for AMU

5. Lønrefusion (VEU-godtgørelse)

Virksomheder kan søge om lønrefusion (VEU-godtgørelse) for medarbejdere, der deltager i AMU-kurser, hvis medarbejderen er inden for målgruppen for VEU-støtte.

Målgruppe for VEU-godtgørelse:
Medarbejdere med et uddannelsesniveau til og med en erhvervsuddannelse kan udløse lønrefusion.

Særlige vilkår for social- og sundhedsområdet:

  • Medarbejdere med videregående uddannelser kan også opnå lønrefusion
  • Det forudsætter, at kurset er uden deltagerbetaling for den generelle AMU-målgruppe
  • Medarbejderen skal være beskæftiget inden for social- og sundhedssektoren

Generelle krav for lønrefusion:

  • Medarbejderen skal deltage i kurset i arbejdstiden
  • Der skal udbetales løn for de timer, hvor medarbejderen deltager
  • Arbejdsgiveren skal søge lønrefusion via voksenuddannelse.dk

Yderligere information om VEU-godtgørelse findes hos AUB:
AUB – regler og vejledning

6. Fleksibel og særlig tilrettelæggelse

Hos Affectum tilbyder vi fleksible løsninger, så undervisningen kan tilpasses deltagernes og virksomhedens behov.

Fleksibel tilrettelæggelse
Kurserne kan gennemføres som:

  • Halve eller hele kursusdage
  • Dags-, aften- eller weekendforløb
  • Virksomhedsinterne kurser hos jer, åbne hold hos os eller på neutral lokation
  • Fysisk fremmøde, fjernundervisning (online) eller blended learning

Vi tilrettelægger også temadage, faglige forløb og kursuspakker målrettet konkrete målgrupper eller udfordringer.

Særlig tilrettelæggelse med fordyrende vilkår
Hvis kurset kræver ekstraordinære ressourcer – fx øgede transportomkostninger, særlige undervisningslokaler eller særligt materiale – kan Affectum opkræve et gebyr for særlig tilrettelæggelse.

Dette gebyr fastsættes efter Børne- og Undervisningsministeriets takstkatalog og må ikke overstige det gældende maksimumsbeløb.

Se aktuelle satser her:
uvm.dk – takstkatalog for AMU

7. Full Service hos Affectum

Affectum tilbyder en Full Service-løsning, der gør det nemt for kommuner, institutioner og private aktører at håndtere medarbejdernes efteruddannelse. Vi driver også sosudanmark.dk – en fælles platform for efteruddannelse i social- og sundhedssektoren.

Med vores Full Service varetager vi hele processen fra kursusplanlægning og administration til tilskudsansøgninger og opfølgning. Det frigiver tid og sikrer korrekt og rettidig håndtering af alle krav og frister.

Vi tilbyder:

  • Behovsafdækning: Analyse af medarbejdernes kompetencebehov i samarbejde med den dataansvarlige
  • Kursusplanlægning: Udarbejdelse af strategisk uddannelsesplan og evt. årshjul
  • Tilmelding og administration: Håndtering via voksenuddannelse.dk, kursusindkaldelser, VEU-godtgørelse og befordringstilskud
  • Tilskudsansøgninger: Vi søger tilskud fra kompetencefonde og øvrige støtteordninger
  • Økonomisk overblik: Vi skaber overblik over den samlede økonomi forbundet med kompetenceudviklingen, herunder estimerede refusioner og tilskud
  • Evaluering og opfølgning: Løbende evaluering og justering af udviklingsplaner

Det praktiske
Samarbejdet reguleres via en samarbejdsaftale og databehandleraftale. Det kræver:

  • Tildeling af erhvervsfuldmagt via MitID Erhverv
  • Udpegning af kontaktperson
  • Levering af opdateret medarbejderoversigt
  • Løbende information om ansættelser/fratrædelser

Affectum opfylder alle krav til databeskyttelse og håndterer personoplysninger i overensstemmelse med GDPR. Alle behandlingsaktiviteter dokumenteres og revideres i henhold til gældende lovgivning.

8. Forplejning under kurset

Ved deltagelse på AMU-kurser hos Affectum er forplejning som udgangspunkt ikke inkluderet og tilbydes ikke af Affectum. Deltagerne skal derfor selv medbringe forplejning, medmindre andet er aftalt særskilt som en del af et virksomhedsforløb.

Virksomhedsforlagte kurser
Ved kurser, der afholdes hos kunden, er det virksomheden selv, der står for forplejningen.

9. Kontakt

Har du spørgsmål til AMU-kurser, tilmelding, priser eller Full Service-løsningen, er du altid velkommen til at kontakte os:

Affectum ApS
Langebjerg 1
4000 Roskilde
CVR: 33748566
Telefon: +45 4090 4146
E-mail: amu@affectum.dk

Revideret SA 03062025

close