Introduktion til KMD Nexus for SOSU’er

Lær at anvende KMD Nexus til korrekt og sikker dokumentation i ældreplejen. Kurset er for SOSU’er, der ønsker at styrke deres kompetencer i håndtering af data og dokumentation.

Introduktion til KMD Nexus for SOSU’er

Om kurset

Vil du blive fortrolig med KMD Nexus og sikre korrekt håndtering af data i dit daglige arbejde?
På dette kursus får du en grundlæggende introduktion til KMD Nexus, herunder navigation, visninger og dokumentation i overensstemmelse med gældende regler og lovgivning. Du lærer at anvende Fælles Sprog III i dokumentationen og får indsigt i vigtigheden af ensartet håndtering og registrering af data.

Hvem henvender kurset sig til

Kurset er for social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere og andre medarbejdere i ældreplejen, der anvender KMD Nexus som arbejdsredskab til sagsbehandling og dokumentation.
Det er relevant for dig, der ønsker at sikre korrekt og effektiv dokumentation i overensstemmelse med gældende regler og lovgivning.

Det får du ud af kurset

Efter kurset kan du:

  • Navigere i KMD Nexus og anvende systemets visninger effektivt

  • Håndtere data korrekt og sikkert i overensstemmelse med gældende regler og lovgivning

  • Anvende Fælles Sprog III i dokumentationen

  • Forstå vigtigheden af ensartet håndtering og registrering af data

  • Bidrage til en effektiv og korrekt dokumentationspraksis i ældreplejen

Pris og tilskud

Der er ingen deltagerbetaling for ansatte i social- og sundhedsområdet – også for personer med videregående uddannelser som fx sygeplejersker og ergoterapeuter.

Der kan søges lønrefusion i form af VEU-godtgørelse som udgør 973 kr. (2025 satser) pr. dag pr. deltager. Ledige skal kontakte deres A-kasse inden tilmelding.

Bemærk: På nogle kurser kan der være et tillæg på op til 180 kr. pr. dag for særlig tilrettelæggelse.

De endelige vilkår fremgår nedenfor og på voksenuddannelse.dk.

Fleksibel tilrettelæggelse

Undervisningen tilpasses jeres hverdag – vi tilbyder hele eller halve dage, i dagtimer, om aftenen eller i weekender.

Kurset kan afholdes som virksomhedshold hos jer eller i vores lokaler.

Kurset kan gennemføres med fysisk tilstedeværelse, online som fjernundervisning eller som en kombination.

Varighed og tidspunkt

En AMU-dag er på 7,4 timer

Kurset kan tilrettelægges fleksibelt over flere dage eller uger efter behov.

Prøve og AMU-bevis

Der vil ofte være en prøve i forbindelse med kurset, og der udstedes et AMU-kursusbevis efter gennemførelse.

Har du brug for et tilpasset forløb?

Kontakt vores kursus-hotline, hvis du ønsker et oplæg på et forløb.

Hold

18. november - Fjernundervisning

Kviknr.

282070Nexus-intro-56

AMU-fakta

Kurset er et AMU-kursus med følgende AMU-fag:

  • Dokumentation via digitale enheder i primærsektor (49655) 1 dag

    Beskrivelse

    Efter endt uddannelse kan du anvende digitale enheder til at dokumentere og koordinere pleje- og omsorgsydelser, og medvirke til et tværprofessionelt - og sammenhængende forløb for den enkelte borger. Herunder opnår du viden om dit dokumentationsansvar og borgerens rettigheder ved dokumentation via digitale enheder.

    Målgruppe

    Social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, pædagogiske assistenter m. l. der i deres daglige arbejde skal dokumentere via digitale enheder i primærsektoren.

    Mål

    Deltageren:- kan i det daglige arbejde anvende digitale enheder så som smartphone, tablet o. . til løsning af relevante opgaver i dokumentationssystemet.- har kendskab til relevant lovgivning, lokale retningslinjer samt eget ansvar og kan i overensstemmelse hermed dokumentere i dokumentationssystemet via digitale enheder f. ks. oprette og føre borgerens journal samt trække relevant data vedr. borgeren.- kan anvende digitale dokumentationssystemer til at sikre mono- og tværprofessionel kommunikation og samarbejde om borgeren.
close